
Spil spil på din Mac
Det er let at spille spil på Mac. Når du logger ind på iCloud, oprettes en Game Center-konto til dig (hvis der ikke allerede findes en).

Du spiller ved at åbne et spil på samme måde, som du åbner andre programmer på Mac. Så starter spillet. Du kan spille alene i et spil med en enkelt spiller eller med andre i et spil med flere spillere (i realtid eller efter tur). Hvis et spil med flere spillere understøtter sessioner, hvor spildata opbevares i iCloud, kan du og dine venner deltage i og forlade spillet, når I vil.
Tip: Søg i Mac App Store for at hente de nyeste eller mest populære spil, der understøtter Game Center.
Tilpas din Game Center-konto
Vælg Apple
> Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Internetkonti.
Åbn vinduet Internetkonti for mig
Hvis du ikke ser en Game Center-konto i indholdsoversigten, kan du tilføje en. Rul til bunden af vinduet til højre, klik på Tilføj anden konto, rul ned og klik på “Game Center-konto” og log ind.
Gør et af følgende i din Game Center-konto:
Fjern venner: Vælg en eller flere spillere på listen, og klik på knappen Fjern
.
Når du fjerner en spiller fra din liste, fjernes du også fra spillerens liste. Hvis du spiller med dem igen, tilføjes I igen på hinandens lister.
Skift dit kaldenavn til spil: Klik på Oplysninger, klik på Rediger og skift dit kaldenavn. Dit kaldenavn identificerer dig i spil og er synligt for andre spillere.
Tillad spillere i nærheden at invitere dig til et spil med flere deltagere: Klik på Oplysninger, og vælg derefter Tillad spil med flere spillere i nærheden. Hvis du ikke vil findes, skal du fravælge afkrydsningsfeltet.
Spillere i nærheden er dem, der er forbundet med det samme Wi-Fi-netværk som dig eller som er inden for Bluetooth-rækkevidde.
Når du er logget ind på iCloud med det samme Apple-id på alle dine Apple-enheder, er din Game Center-konto tilgængelig på alle enhederne.
Se spilstatistik og udfordringer
I de fleste spil til en eller flere deltagere vises bedrifter og resultattavler, så du kan holde styr på dine resultater og din placering, og spillene lader dig udfordre andre deltagere til at opnå lige så gode eller bedre resultater end dig.
I et spil skal du se efter knapper eller menuemner til at se eller dele bedrifter, resultattavler og udfordringer.
Spil med flere deltagere
Lad et spil finde andre spillere: Hvis spillet giver mulighed for automatchning, kan du klikke på Spil nu og lade spillet finde andre spillere for dig.
Spil med spillere i nærheden: Hvis spillet registrerer spillere i nærheden, der er forbundet med det samme Wi-Fi-netværk som dig eller inden for Bluetooth-rækkevidde, vises de. Vælg en spiller i spillet.
Inviter venner til at spille: Klik på Inviter venner i spillet, og vælg derefter personer fra dine kontakter, venner eller spillere i nærheden. Tilpas evt. din invitation, og klik på Send. Du kan sende din invitation som en besked, eller du kan sende den til et telefonnummer i en sms.
Accepter en invitation: Klik på Accepter i beskeden eller meddelelsen. Spillet åbnes (hvis du har det), så du kan gå i gang med at spille. Hvis du ikke har spillet, åbnes App Store, så du kan hente det.
Du kan fjerne venner fra listen i din Game Center-konto i Internetkonti.
Bemærk: Du modtager muligvis meddelelser, der giver dig besked om, at du er inviteret til at deltage i et spil, eller at det er din tur til at spille i et spil, der spilles efter tur. Brug vinduet Meddelelser til at sikre, at du modtager meddelelserne, eller brug det til at stoppe meddelelserne eller sætte dem på pause. Se Modtag, stop eller sæt meddelelser på pause.
Vær vært for og deltag i sessioner
En session er et iCloud-baseret spil, hvor op til 100 personer ad gangen kan deltage og endda oprette hold, der konkurrerer mod hinanden. Dataene til spillet arkiveres i iCloud i stedet for på din Mac, og du kan derfor deltage i og forlade spillet, når du vil.
Du skal være logget ind på iCloud for at kunne være vært for og deltage i sessioner.
Vær vært for en session: Når du inviterer venner til at deltage i et spil, der understøtter sessioner, arkiveres dataene til spillet vha. din lagringsplads på iCloud.
Inviter venner: Afhængigt af spillet kan du invitere personer fra dine kontakter på forskellige måder, f.eks. via beskeder eller e-mail.
Accepter en invitation: Klik på sessions-URL'en i beskeden eller meddelelsen for at acceptere invitationen. Spillet åbnes (hvis du har det), så du kan gå i gang med at spille. Hvis du ikke har spillet, åbnes App Store, så du kan hente det.
Slut en session, du er vært for: Du kan når som helst slutte en session. Når du slutter en session, slettes dataene til spillet fra din lagringsplads på iCloud.
Hvis en session har været passiv i seks måneder, sluttes den automatisk, og dataene til spillet slettes.
Administratoren af en Mac kan forhindre andre brugere på Mac-computeren i at deltage i spil med flere deltagere. Se Indstil børnesikring.
Game Center-tjenesten kan ikke benyttes i alle lande.